Jeg er 100% iraker. Min mad, min kultur og mit sprog. Jeg taler dansk, men jeg kan ikke føle ord på dansk, og jeg kan slet ikke være romantisk på dansk. Mine pligter her i samfundet gør mig derimod 100% dansk.
Jeg er træt af den måde, hvorpå udlændinge bliver repræsenteret i medierne. Det er ofte bare nogle få ballademageres skyld. Jeg tror på, at forældrene skal holdes ansvarlige for deres børns handlinger. Hvis de laver ballade, skal forældrene involveres.
Vores kultur siger, at drenge skal være stærke og modige. Det er deres opgave at passe på sig selv og deres familie, men her i Danmark har vi politiet, der passer på os.
Forældrene skal lære deres børn, at den danske kultur er anderledes. Her tror jeg især, at kvinder, som er ude på arbejdsmarkedet, påvirker deres familie positivt. Min kone og jeg har opdraget vores børn til at tage ansvar for deres handlinger. De bestemmer selv over deres liv. Vi har f.eks. både muslimer og ateister i familien til trods for det pres, de møder i det irakiske samfund. Jeg spiller skak hver tirsdag i Hvidovre Skakklub. Her sidder jeg i fire timer uden at sige et ord og koncentrerer mig udelukkende om skak. Jeg har en kone og fire drenge, så jeg nyder stilheden. Hvis jeg taber, kan jeg ikke sove om natten. Jeg lærte at spille skak som barn, før Irak forandrede sig, og før jeg blev tvunget til at bruge 11 år af mit liv, hele min ungdom, i militæret. For mig er skak en langt mere konstruktiv form for krig.
60 år / mand / i et forhold / børn / uddannet ingeniør / buschauffør / Valby / fra Irak / kom til Danmark i 2000 / opholdstilladelse samme år