I fem år har jeg taget toget fra Ølstykke til København. Hver dag sidder jeg ved siden af de samme mennesker i en halv time frem og tilbage, men vi taler aldrig sammen. Nogle af dem har jeg kendt i fem år, men jeg ved ikke engang, hvad de hedder. Lige præcis på det punkt føler jeg mig meget vietnamesisk, men jeg har aldrig følt mig fremmed.
Jeg blev gravid, da jeg gik i gymnasiet. Jeg var ung og på nogle måder slet ikke klar til at være mor. Men selvom det var en overvældende situation at stå i som 19-årig, blev min datter modtaget med kærlighed af hele familien. Det var stadig yderst vigtigt for mig at bevise, at jeg kunne gøre min uddannelse færdig. Det betyder nemlig alt for en vietnameser.
I dag smiler jeg, når jeg ser på mine gymnasiebilleder, hvor jeg som den eneste står med en studenterhue på hovedet og en baby på armen. Nu har jeg fire børn og arbejder som projektassistent. Ved siden af mit arbejde har jeg haft mit eget rejsebureau, været smykkedesigner, undervist i madlavning og er også kasserer og bestyrelsesmedlem i Ølstykke Taekwondo Klub. Vi sidder aldrig stille i mit hjem. Vores børn skal selvfølgelig også hjælpe til, selvom de har en masse fritidsaktiviteter. Jeg håber, at jeg gjorde min far stolt. Jeg mistede ham for 20 år siden. Det er et tab, jeg aldrig vil komme mig over.
48 år / kvinde / i et forhold / børn / projektassistent / Ølstykke / fra Vietnam / kom til Danmark i 1975 / opholdstilladelse samme år