Alle dage er ens. Det kan være, jeg bager brød eller laver mad med dem, jeg bor sammen med. Går en tur i byen, hvor jeg ofte møder flere af mine venner. Vi hygger os sammen ved åen, drikker kaffe eller spiller volleyball. Det elsker jeg. Det er godt for mig at være i Randers. Byen er rolig. Jeg går på sprogskole, på Vild med Dansk- kursus, spiser og ser venner. Jeg håber af hele mit hjerte, at jeg kan få et godt liv her og måske en dag blive genforenet med min familie.
Eritrea er et utrygt land på grund af diktatur, undertrykkelse og tilfældige fængslinger. Min mor og far er blevet adskilt, min lillesøster har været i fængsel i 2 ½ år, selvom hun kun er et barn. Og jeg måtte flygte alene. Det er tre år siden, jeg sidst så min mor.
Allerhelst vil jeg hjem til min familie, men det tør jeg ikke drømme om. Det vigtigste for mig lige nu er at få et rigtigt arbejde, så jeg kan tjene penge og spare op. Jeg har været i praktik i butik. Det var jeg rigtig glad for. Når jeg får en pensel i hånden, slipper min fantasi sig løs, så måske kan jeg bliver maler? Men jeg er også ret god til at lave mad. Det har jeg lært af min mor. Og inden i mig selv tænker jeg forsigtigt, at en dag vil det blive muligt for mig at åbne en café i Randers, hvor jeg serverer eritreansk kaffe og hjemmelavet mad til gæsterne.
23 år / kvinde / enlig / Randers / fra Eritrea / kom til Danmark i 2015 / opholdstilladelse i 2015