Thava Nielsen

Jeg rejste tilbage til Sri Lanka for første gang for fire år siden efter 29 år i Danmark, men jeg blev tilbageholdt i lufthavnen dér beskyldt for at være en af de terrorister, som var rejst ud af landet dengang under krigen. Jeg blev afhørt i nogle timer, inden jeg fik lov at gå. Det var en ubehagelig oplevelse og et tydeligt billede på, at jeg ikke kommer hjem, når jeg rejser til Sri Lanka, men at jeg rejser hjemmefra for at besøge det land, jeg voksede op i.

Efter at der for to år siden kom et nyt og mere venligt styre i Sri Lanka, er jeg begyndt at rejse derned en gang om året. Jeg bruger det som et feriested og er glad for at få mulighed for at lære mit land at kende igen. Men selvom du ligner en lokal, klæder dig som de lokale, taler sproget, snakker med folk og gør, hvad du kan for at blende ind, kan folk se, at du kommer fra et andet sted. Jeg bliver opkrævet turistpris, når jeg skal ind et sted, og folk spørger, hvor jeg er fra, fordi jeg åbenbart lugter anderledes.

Jeg synes, at det er dejligt at sidde i en stor flok og spise og hygge, men efter noget tid får jeg brug for at trække mig tilbage og være lidt alene. Det synes de fleste i Sri Lanka er dybt mærkeligt. 30 år i Danmark sætter sine spor og forandrer dig på måder, som du ikke bemærker. Jeg har ændret mig enormt meget uden at lægge mærke til det, og uanset hvor ihærdigt jeg prøver, er jeg ikke længere en af de lokale dér, hvor jeg er født.

55 år / mand / i et forhold / børn / social- og sundhedsassistent / Hillerød / fra Sri Lanka / kom til Danmark i 1984 / opholdstilladelse samme år