HVEM ER VI - 100% FREMMED?
Undevisniningsforløb og oplæg på gymnasiale uddannelser
Gennem en dialogbaseret tilgang til undervisning bruger HVEM ER VI kunsten som værktøj til at skabe samtaler om identitet og kultur mellem skoleelever og tidligere flygtninge fra hele Danmark. Læringsforløbene omhandler kulturel, værdimæssig, social og religiøs mangfoldighed. Alle forløb varetages af min. én af vores øvede historiefortællere og tidligere flygtninge, samt en skoleformidler som står for det faglige indhold.
Vores udbud til gymnasiale uddannelser er fleksibelt og kan tilpasses den enkelte klasse, årgang eller faghold. Vi udbyder:
-
Oplæg/samtalesaloner/workshops på min. Én time for større elevhold (+ 40 elever).
-
Refleksive forløb og portrætworkshops
-
Udvidede temadage
Den enkelte lærer kan selv skræddersy deres undervisningsforløb i både fag- og temapakker. Forløbene udbydes til alle gymnasiale uddannelser og FGU i fagene Dansk, Billedkunst, Mediefag, Samfundsfag, Historie og Religion. Forløbene kan også udbydes tværfagligt. Til Danskfaget er der udviklet undervisningsmateriale til brug før og efter besøg fra vores skoleformidlere.