HVEM ER VI - 100% FREMMED?
Undervisniningsforløb og oplæg på højskoler
Gennem en dialogbaseret tilgang til undervisning bruger HVEM ER VI kunsten som værktøj til at skabe samtaler om identitet og kultur mellem studerende og tidligere flygtninge fra hele Danmark. Læringsforløbene kan omhandle kulturel, værdimæssig, social og religiøs mangfoldighed, visuel historiefortælling og portrættering af flygtninge i medierne eller mere samfundsfaglige emner såsom globalt medborgerskab, menneskerettigheder, krigen i Afghanistan mm..
Alle forløb varetages af min. én af vores øvede historiefortællere og tidligere flygtninge, samt en skoleformidler som står for det faglige indhold.
Vores udbud til højskoler er fleksibelt og kan tilpasses det enkelte elevhold (kontakt os for en dialog om hvordan vi laver det bedste forløb, for lige netop dine elever). Vi udbyder:
-
Oplæg/samtalesaloner/workshops på min. Én time for større elevhold (+ 40 elever).
-
Refleksive forløb og portrætworkshops
-
Udvidede temadage
Den enkelte underviser kan selv skræddersy deres undervisningsforløb eller oplæg i både fag- og temapakker. Forløbene udbydes i alle fag såsom billedkunst/foto/mediefag og samfundsfaglige højskole fag. Forløbene kan også udbydes tværfagligt.