Sabah Hamadoun

Jeg føler mig slet ikke fremmed her mere. Når jeg går en tur, er det mine venner, jeg ser, min gade, jeg går på, mit hjem. Det gør mig stolt. Fordi jeg føler mig meget hjemme her, reagerer jeg, når nogen prøver at gøre mig til en fremmed. Da en kollega blev sur over, at jeg talte arabisk med en anden kollega, snakkede jeg med chefen om det, og hun løste problemet for mig. Da en anden kollega kiggede mærkeligt på mig, konfronterede jeg ham, og nu har vi et rigtig godt forhold.

Jeg har også altid været meget tæt med mine naboer. Min nabos børn kommer altid forbi og hilser på mig. Jeg er ikke bange for at række hånden ud først, og jeg bliver ved, indtil de tager imod den. Det er vigtigt for mig at have folk omkring mig. Det giver mig stor glæde. Derfor har jeg valgt at engagere mig i så mange foreninger som overhovedet muligt.

Mange flygtninge sætter deres liv på pause, når de kommer til Danmark. Deres ønske om at vende tilbage gør, at de aldrig rigtigt får bygget et liv op her. Jeg føler, at jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor det skal handle om mig. Min ene datter fik konstateret kræft, da hun var teenager. Vi kæmpede med sygdommen i flere år, og det var meget hårdt. Vi var utroligt bange. Da jeg kom til Danmark og søgte om familiesammenføring, blev hun afvist, fordi hun var over 18. Hun boede et år alene i Tyrkiet, og det var næsten uudholdeligt. Når ens barn har været syg, får man et kæmpe behov for at være tæt på det. I dag er vi sammen igen, og hun er rask. Det er blevet tid til at nyde livet.

53 år / kvinde / i et forhold / børn / Hvidovre / kok / fra Syrien / kom til Danmark i 2014 / opholdstilladelse samme år