Ranjan Joel Ranjansen

Jeg er 75% fremmed. På grund af min farve og min accent ser folk mig som en fremmed, men når de lærer mig at kende, opdager de, at jeg er meget dansk. Jeg konverterede fra hinduisme til kristendom, skiftede navn og sagde farvel til det tamilske miljø i Aars for at skabe de bedste rammer for, at mine børn kunne få det godt i Danmark. Men jeg spiser stadig med hånden. Det sidder i min krop.

Danmark er formet af kristne principper. I kristendommen sorterer man ikke folk, og man bliver ikke et bedre menneske af at spise eller ikke spise noget bestemt eller af at gå i kirke på særlige tidspunkter. Samme tanker ser man i det danske samfund, hvor selv de kongelige opfører sig som almindelige mennesker.

Jeg kan især godt lide kronprins Frederik. Hans far er meget fransk, men Frederik har valgt sin egen stil. Han har udstået ekstreme prøvelser med Frømandskorpset, men kommer alligevel til skade i trampolinen med sin søn. Det viser, at han er som os andre. Han er en far med de begrænsninger, en far nu engang har. Jeg har meget godt at sige om det danske sundhedsvæsen, som i kristen ånd behandler alle lige, men psykiatrien, hvor jeg har arbejdet, er et svært sted at være. Mange mennesker får så meget medicin mod ubehagelige tanker, at de bliver syge på andre måder. Antidepressiv medicin virker som algefjerner på havefliserne. Algerne dør, men det samme gør alt andet levende. Man bør overveje, om man altid skal bruge algefjerner, eller om man engang imellem hellere skal lære folk at gå forsigtigt hen over algerne.

55 år / mand / i et forhold / børn / Græsted /social- og sundhedsassistent / fra Sri Lanka / kom til Danmark i 1984 / opholdstilladelse samme år