Jeg føler mig 100% dansk. Hudfarve, nationalitet og religion er ligegyldigt for mig, så længe man deltager og bidrager. Lande og landegrænser er menneskeskabte. Når folk spørger mig, hvor jeg er fra, siger jeg, at jeg er verdensborger. Jeg har min afghanske kultur med mig og kan tale flere sprog. Det er så fedt, at jeg kan kommunikere og arbejde med folk fra forskellige steder i verden.

Hjemme sagde min far altid: ”Tag det gode fra begge kulturer. I er i Danmark. Her er oceaner af muligheder. I weekenderne gik vi til farsi. Efter skole gik vi både til ekstra dansk, engelsk og matematik. Og vi gik også på ungdomsskole og havde fototeknik, madlavning og lærte at lave bolsjer. I sommerferien var vi på ekskursioner.

I statistikkerne var min skole stemplet som ghettoskole. Men størstedelen i min klasse var etnisk danske. For mig var det den bedste tid i mit liv. Vi havde det rigtig godt socialt, og lærerne var utroligt engagerede. De tog os i teatret, viste os danske seværdigheder og tog os på rejser til både Tyskland og Færøerne. Det var en befrielse for mig endelig at kunne få lov til at være barn og lege igen.

I min fritid er jeg frivillig livredder på et kvindehold med anden etnisk baggrund. Det er bedre at aktivere folk, end at kvinderne bare holder sig inde og får forhøjet kolesterol og diabetes
2. De fortjener det om nogen. Der er en fantastisk stemning.
Mit største ønske er, at folk, der kommer til Danmark, får en ordentlig behandling. At det bliver præciseret for dem, hvad reglerne og mulighederne er. At de får lov til at bidrage. Mange er fulde af ressourcer, der kan gavne os alle.

30 år / kvinde / single / farmaceut / Roskilde / fra Afghanistan / kom til Danmark i 1996 / opholdstilladelse i 1996