top of page

Salim Assi

Fadia_færdig_helt_.jpg

rundloven beskytter min danskhed, og i det perspektiv er jeg 100% dansk, men om jeg føler mig sådan, det varierer. Når jeg hører Søren Espersen tale, falder procenten, mens den andre gange stiger. Jeg var på ferie i Libanon i 2006, da der udbrød krig. Med det samme fik vi sms’er fra det danske Udenrigsministerium med besked om, hvordan vi skulle forholde os. Jeg kan huske, at jeg tænkte: Wow, der findes et sted, der hedder Danmark, og der bekymrer man sig om mig. Da følte jeg mig meget taknemmelig og meget dansk.

Jeg er ikke medlem af noget parti eller nogen forening, for jeg vil kunne vælge mine synspunkter frit. Gennem mine malerier kan jeg udtrykke mig uden at være bange, og det gør jeg, selvom det kan give problemer. Jeg har mistet jobs, fordi jeg står frem og udtrykker mig politisk, men jeg vil ikke gå på kompromis. De fleste af mine budskaber handler om palæstinensernes kamp for at få deres eget land. Jeg kan formentlig ikke ændre det store billede, men måske kan jeg gøre en lille forskel. Og hellere et stearinlys i mørket end at spytte på natten. Jeg lavede på et tidspunkt et vægmaleri, som jeg kaldte “Intifada 3”, men mange misforstod budskabet. De forstod ikke, at min kritik var møntet på zionister og ikke på jøder som sådan, så det blev en politisk sag, der endte med, at muren, som jeg havde malet på, blev revet ned. I et demokrati kan man ikke sige til mig, at mit vægmaleri ikke må være politisk. Der er jo ytringsfrihed. Men man kan rive væggen ned, og det gjorde man.

42 år / mand / i et forhold / børn / selvstændig / Brøndby Strand / født i flygtningelejr i Libanon / palæstinensisk baggrund / kom til Danmark via familiesammenføring i 1992

bottom of page