top of page

Tay Van Doan

Fadia_færdig_helt_.jpg

Jeg kom til Danmark, da jeg var syv år gammel. Jeg er vokset op her og ser Danmark som mit hjem. Som ung følte jeg mig mere som dansker, men efter jeg har besøgt Vietnam flere gange, er jeg blevet bevidst om den anden del af mig. I dag er jeg meget glad for den kulturelle gave, som mine forældre har givet mig. Vi har altid hørt meget vietnamesisk musik hjemme, og det betyder, at jeg også kender den del af Vietnam i dag.

Alligevel vil jeg altid føle mig mest dansk og høre hjemme i Aalborg. Her bor jeg med min familie. Her arbejder jeg som tjener, og her har jeg mine venner. Det er barndomsvenner, jeg har, og de betyder rigtig meget for mig. Vi spiller sammen. Jeg samler på Magic-kort, og jeg har en helt unik samling. Jeg fik en af mine bekendte til at lave en fin trækasse - en ”Cube” - til kortene. Jeg har 1000 af de mest specielle foil-kort deri, og de er alle sammen forskellige. Jeg er meget glad for mine kort, for de giver mig lov til at lege.
Hele min barndom drømte jeg om at lege, men vi havde ikke ret mange penge, så der var ikke overskud til legetøj. Jeg tror, det er derfor, jeg stadig er et stort legebarn. Når vi har vietnamesiske højtider og fester, står jeg altid for at underholde børnene. Nu skal jeg selv være far, og det glæder jeg mig meget til. Jeg blev gift i Vietnam tidligere i år, og det var fantastisk at kunne invitere mine danske venner med derover til bryllup.

33 år / mand / gift / tjener / Aalborg / fra Vietnam / kom til Danmark i 1992 / opholdstilladelse i 1992

bottom of page