Jeg er 100% syrer. Jeg tror aldrig, at jeg vil føle mig dansk. Folk vil altid spørge mig, hvor jeg kommer fra.

Jeg flygtede alene til Danmark som 14-årig. Mine forældre var kendte aktivister, og derfor kunne vi alle blive afsløret under flugten. Det var helt forfærdeligt at skulle forlade min familie og mit hjemland. Jeg forlod alt det, jeg kendte, og jeg vidste hverken, hvor jeg skulle hen, eller om jeg nogensinde ville se min familie igen. Vi fløj til Algeriet, kørte og gik til Libanon, og så tog vi båden til Italien. Jeg var bange og følte mig alene. Jeg kunne ikke komme i kontakt med min familie undervejs, og det gjorde mig meget ængstelig. Det tog os en måned at komme til Danmark, men når jeg kigger tilbage på min rejse, ved jeg, at jeg var en af de heldige. Der var mange, som forsvandt undervejs. Jeg blev placeret på en døgninstitution. Jeg kunne ikke sproget, og det var ubehageligt, men det tvang mig også til at lære dansk rigtig hurtigt. Jeg sad på mit værelse og lærte mig selv fem verber hver dag. Efter to år blev jeg familiesammenført med mine forældre. Det var uden tvivl den bedste dag i mit liv.

Det, at have været på egen hånd fra jeg var 14 til 16, har gjort mig meget selvstændig. Så det har ikke været helt nemt at bo sammen med mine forældre igen. Jeg er vant til at træffe mine egne beslutninger, og selvom der var regler på døgninstitutionen, så er det noget helt andet at være under mine forældres varetægt igen. De har også haft det svært. De har mistet alt, og det er hårdt at se dem skulle starte forfra igen.

17 år / kvinde / enlig / går i 10. Klasse / Birkerød / fra Syrien / kom til Danmark i 2014 / opholdstilladelse i 2015