Jeg er 100% dansker og 100% armenier. Jeg har boet i Danmark ligeså længe, som jeg har boet i Armenien, og begge lande er tæt på mit hjerte. Derfor kan jeg ikke være ligeglad med, hvad der sker herhjemme, især med flygtninge. På trods af at vi selv er flygtninge, frygter vi lidt den nuværende situation. Flygtningestrømmen til de europæiske lande har skabt en del problemer, og Danmark står nu i dilemmaet: Skal vi udvise eller hjælpe dem, der kommer hertil?

Vi tilhører den ældste kristne befolkning og har en stolt armensk tradition med bibelske rødder. Når der kommer uventede gæster, har vi altid ekstra mad i huset. Familien er meget vigtig for os. Min svigermor boede hos os, indtil hun gik bort. Vi havde hende altid med alle steder. Nu er det kun mig og min kone herhjemme.

Vi har kæmpet hele vores liv for at få børn, men uden held. Børn er hele meningen med livet ifølge vores
tradition. Man gør alt for dem, for at de kan føle sig lykkelige. Det er derfor man står op og går på arbejde og
skaber sig et hjem.

Min kone har etableret den dansk-armenske forening, der varetager børnenes tarv i Armenien. Det er vores børn nu. Vi føler glæde, når vi ser børnenes lykkelige ansigter. Hvert år tager foreningen på pilgrimsrejse til Gylling for at mindes Karen Jeppe, en dansk kvinde, som viede sit liv til at hjælpe det armenske folk. Hun reddede bl.a. 2000 kvinder og børn fra de muslimske haremmer i Tyrkiet efter det armenske folkedrab. Hun oprettede et børnehjem i Aleppo, som hed “Fuglerede”. Karen Jeppe blev mindet som “armeniernes mor”.

57 år / mand / i et forhold / uddannet smed / København NV / fra Armenien / kom til Danmark i 1994 / opholdstilladelse i 1995