Jeg kan ikke huske et liv før Danmark. Alligevel føler jeg mig mere som dansk-bosnisk verdensborger end ”bare” dansk.

Jeg har en bosnisk familie, som jeg ser de fleste somre, og så er der Leo Tolstoy. Han er en forældreløs killing, som jeg tog med tilbage til Danmark efter et besøg i Bosnien for nogle år siden. I starten var han så blid og mild, deraf navnet, men i dag er han lidt af en djævel. Men jeg elsker dyr. Det har jeg altid gjort.
Lige siden jeg var teenager, ville jeg være vegetar. Fordi jeg holder så meget af dyr. Min far vil gerne, at jeg i det mindste spiser fisk. Men nu er jeg veganer og min mor vegetar.

Jeg tager med min familie til Bosnien en gang om året, og nu føler jeg mig godt tilpas. Men som teenager følte jeg mig fremmed. Jeg talte ikke som de unge dernede, klædte mig ikke som dem, var ikke som dem.
I dag føler jeg mig som sagt som verdensborger - eller europæer. Jeg har familie i Sverige, Østrig, Slovenien, Tyskland og Norge, men jeg hører hjemme i Danmark. Min familie kom til Aalborg, da jeg var 14 måneder, så jeg kan ikke forestille mig at bo andre steder. Det gik for alvor op for mig, da der var kludder med min permanente opholdstilladelse i forbindelse med, jeg fyldte 18 år. Jeg var bange for at blive smidt ud, for hvor skulle jeg så tage hen? Jeg holder meget af Bosnien, og jeg har haft Leo Tolstoy med derned et par gange, men vi tager altid tilbage til Danmark igen.

26 år / kvinde / single / ledig / Aalborg / fra Bosnien / kom til Danmark i 1994 / fik opholdstilladelse i 1996