Sama Sadat

Jeg føler mig ikke fremmed. I mit pas står der, at jeg er født i Afghanistan, og selvom det kan gøre nogle ting vanskelige, har jeg droppet at finde ud af, om jeg kan få det slettet, for det ville være at give op. Det er vigtigt at turde stå ved sine rødder og ved sin tro. Jeg er ikke meget forfængelig, men mit hår er en del af min kvindelighed, og jeg vil gerne kunne vise det frem. Men vi bør have stor respekt for de kvinder, som vælger at bære tørklæde, for det kræver styrke.

Min verden stopper ikke ved Danmarks grænser. Jeg er vokset op med nyheder om Afghanistan og er formand for en organisation, der støtter udviklingsprojekter forskellige steder i verden. Jeg drømmer om at komme til at arbejde internationalt, men vil gerne stadig bo i Danmark, for jeg går også op i min nære verden. På vores første date fortalte jeg min forlovede, at det er vigtigt for mig altid at være der for mine forældre, også selvom jeg skal leve af havregryn.

Min mormor er døv, og da min morfar døde, lavede vi et vagtskema, så vi kunne sørge for, at en af os altid sover hos hende. Som familie skal vi være der for hinanden. Jeg vil gerne selv have børn en dag. Min forlovede synes, at vi skal adoptere, for når der er så mange forældreløse børn, hvorfor så ikke tilbyde nogle af dem en familie? Jeg forstår ham, men synes samtidig at graviditet er det smukkeste, og jeg ved ikke, om jeg er idealistisk nok til at give afkald på det? Man kunne eventuelt både få et barn og adoptere et, men kan man så elske dem lige højt?

26 år / kvinde / i et forhold / cand.soc. i Internationale Udviklingsstudier og Globale Studier / Brøndby Strand / fra Afghanistan / kom til Danmark i 1992 / opholdstilladelse i 1993