top of page

Omar Ibrahem Jabr

Soura

Jeg bor i Danmark, men Syrien befinder sig stadig i mit hjerte. I marts 2011 skrev jeg første gang på Facebook om overgrebene i Syrien. I dag rapporterer jeg stadigvæk om krigen. Der er mange der sender videoer og billeder til mig. Jeg siger ofte, at når der sker 100 drab i Syrien, findes der kun video af 10 af dem, og kun 1 havner på de sociale medier. Mange er bange for at videoerne kan spores tilbage til dem. I starten vidste det syriske politi slet ikke hvad Facebook var. De kunne finde på at kropsvisitere folk og lede efter Facebook i deres lommer, men nu ved de godt, hvad det er.

Før i tiden troede jeg på, at dét, jeg lagde op på Facebook, ville ændre noget, men nu er jeg ikke så sikker længere, men mit store ønske er at krigen stopper, og at Syrien får en ny præsident og at der kommer demokrati. Før jeg kom til Danmark kendte jeg til demokrati, men nu hvor jeg bor her, oplever jeg også hvordan demokratiet fungerer. Man kan også læse en kogebog, men det er først, når man laver mad, at man rigtig lærer, hvordan man gør.

I Syrien arbejdede jeg blandt andet som kok. Her i Danmark har jeg arbejdet to år på en café, og jeg har også haft en syrisk restaurant sammen med en kammerat i Odense Bazar, men det har jeg ikke længere.
Jeg laver dog stadigvæk meget mad. Mine børn elsker at grille, men sidste år måtte vi ikke grille, fordi det var så tørt, så jeg håber at vi kan grille i år.

34 år / mand / gift / børn / går i 9. klasse på VUC og er ved at tage lastbilkørekort / Vejle / fra Syrien / kom til Danmark i 2014 / fik asyl i 2015

bottom of page