Jeg er lidt fremmed her i Danmark. Men endnu mere i Irak. Dit navn spiller en stor rolle, når man søger arbejde i Danmark. Det er svært at komme til samtale, når man har et mellemøstligt navn. Men hvordan skal man komme i gang, hvis ingen giver dig chancen for at vise, hvem du er, og hvad du kan?
Jeg elsker at arbejde og er meget glad for det arbejde, jeg har på en spærfabrik. Det værste arbejde, jeg har haft, var på slagteriet, hvor jeg var i otte og et halvt år. Samme hårde arbejde hver dag. Ingen udviklingsmuligheder, og kroppen bliver slidt. Mens jeg arbejdede dér, var fiskestangen min bedste ven. Jeg blev nærmest skør, hvis jeg ikke kunne komme ud at fiske i weekenderne.
Fjorden er mit yndlingssted, kysten generelt. Når man har trælse tanker, eller når oplevelserne fra Irak presser sig på, er kysten ren medicin. Min far var også lystfisker. Han og jeg fiskede i den store flod, som er ved byen Basra, hvor jeg er født. Vandet dér er varmt. Fiskene, vi fangede, var alle af karpefamilien. Jeg græd, når min far skulle ud at fiske, og jeg ikke kunne komme med.
Nu fisker jeg mest i saltvand. I foråret og efteråret efter havørred. Om sommeren efter de fisk, som kommer hertil – sild, makrel og hornfisk. Men jeg forventer ikke at fange noget hver gang. Det er nok bare at få frisk luft og nyde naturen. Min kone har det helt ok med, at jeg tager ud at fiske. Vi talte om det, allerede før vi blev gift. Der var to ting, hun ikke måtte bede mig om: At holde op med at ryge og at holde op med at fiske.
40 år / mand / gift / børn / produktionsmedarbejder / Horsens / fra Irak / kom til Danmark i 2007 / opholdstilladelse i 2007