Jeg føler mig 100% fremmed, når nogen skriver ”din islamist” eller ”skrid hjem” til mig på Facebook. Men jeg er ikke muslim, og jeg kan jo ikke gøre for, at vi er født forskellige steder. Jeg er også blevet kaldt ”talibaner”, og spurgt om jeg havde en selvmordsbombe på, nu jeg kom fra samme land som Osama bin Laden. Jeg kan næsten ikke huske noget fra Afghanistan, så det er svært at forstå, at det skulle have noget med mig at gøre. I den slags situationer føler jeg mig 100% fremmed.

Jeg kan huske min første skoledag i Danmark. Min bror og jeg skulle dele en skoletaske, og vi kunne ikke blive enige om, hvem der skulle have lov til at bære den. Det endte med, at han bar den. At man skulle have hver sin skoletaske var bare en af mange nye oplevelser. Jeg kan huske første gang jeg blev sendt ud af klassen i skolen. Jeg kedede mig og ville rutsje ned ad gelænderet, som jeg havde set mine klassekammerater gøre det. Jeg endte på hospitalet. Det gjorde selvfølgelig ondt, men det jeg var mest optaget af var hospitalet og lægerne. Jeg havde aldrig været på et hospital, og syntes at det var helt vildt, at man kunne tage billeder af knoglerne.

I dag studerer jeg og er politisk aktiv. Jeg håber på at få indflydelse på klima- og indvandrerpolitik, da det er områder der står mig nært. Det er rigtig vigtigt for mig at vi hjælper hinanden til at blive mere tolerante. Jeg kunne godt tænke mig at hjælpe kvinder i Afghanistan, måske ved at starte et kvindecenter. Jeg ved at der er mange stærke kvinder, og jeg håber at de en dag vil få mere indflydelse end de har nu.

Nilofar Abbasi / 26 / kvinde / single / studerende / Rødovre / fra Afghanistan / kom til Danmark i 1999 / familiesammenføring samme år