Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man føler sig fremmed, men mere et spørgsmål om, hvorvidt man føler sig hjemme. Hvis man kommer fra København og flytter til Randers, kan man også føle sig fremmed. Når folk spørger mig, hvor jeg kommer fra, så siger jeg Borup, og så spørger de, jamen hvor kommer du virkelig fra? Men vi kommer vel egentlig fra det sted, hvor vi føler os hjemme.
Vi boede i Høje-Taastrup, da min far døde, så min kone og jeg flyttede til Borup for at være tættere på min mor. Det var en ret stor omvæltning, men også en omvæltning, vi aldrig har fortrudt. Vi bor i et sølvbryllupskvarter med vores fire børn, og her kommer man hinanden ved på en helt anden måde, end man gør i byerne, hvor man ofte slet ikke kender sine naboer. Vi hjælper hinanden med både store og små ting. Min nabo bringer os altid æg, og i bytte får han brød. Det skaber tryghed og et stærkt sammenhold.
Jeg er lokalpatriot og kæmper for udkantsdanmark. Jeg gør mit bedste for at støtte de lokale forretninger og foreninger og er bl.a. medlem af vores idrætscenter, selvom jeg aldrig bruger det.
Jeg har kæmpet for at bevare alt fra vores biograf, som er Danmarks ældste, men stod til at skulle lukke, til at Borup-borgerne kan fortsætte med at have andel i vores forbrændingsanstalt, der ellers stod til at blive solgt. Jeg mener, at det er vigtigt, at man engagerer sig i sit samfund, og at man gør sit bedste for at sikre, at alle har det godt og føler sig trygge og velkomne. Selvom børnene nok på et tidspunkt flytter ind mod byerne, tror jeg aldrig, at vi flytter fra Borup. Vi kan kun håbe på, at de vender tilbage, når de engang stifter familie.
45 år / mand / i et forhold / børn / ejer af TIMEmSYSTEM / Borup / fra Vietnam / kom til Danmark i 1975 / opholdstilladelse samme år