Jeg føler mig noget fremmed, fordi jeg ikke taler sproget så godt. Jeg flygtede, fordi der ingen frihed var i Eritrea. Som kvinde forventedes jeg at underordne mig en mand og føde børn til ham. Jeg ville gerne have en uddannelse. I mit område kunne jeg kun gå i skole til 7. klasse. For at fortsætte skulle jeg til en større by. Men det er kun muligt hvis man har brødre eller familie i byen, da en kvinde alene er sårbar og risikerer at blive voldtaget på vejen.
Vi flygtede gennem Saharaørkenen i en åben bil. Vi var heldige, at turen kun tog syv dage. Vi var 25 i en almindelig personbil plus tre dunke benzin. Ryger man af bilen, er der ingen, der samler dig op. Af og til sidder bilen fast. Så skal man ud og skubbe den fri i den stegende hede. Folk, der dør under turen, begraves i sandet, men nogle gange blæser sandet væk, og så kan man se ligene.
Jeg kom på højskole som det første og lærte dansk. Da de andre tog på klassetur til Norge, blev jeg hjemme på grund af fasteperioden. Jeg er ortodoks kristen og spiser hverken gris eller kylling. Kun grøntsager. Min drøm er at blive SOSU-assistent og tage mig af de ældre. Men senere vil jeg gerne uddannes til læge. Jeg arbejder to gange om ugen på et plejehjem og holder meget af de ældre.
Jeg savner min familie, som er spredt rundt omkring i Eritrea, Israel og Tyskland. Men jeg vil gerne blive i Danmark. Her har vi frihed, oplysning og uddannelse. Min mentor Anne er en af de vigtigste personer i mit liv. Hun har hjulpet mig med at lære Danmark at kende og finde rundt i tingene.
27 år / kvinde / ugift / elev på VUC / Roskilde / fra Eritrea / kom til Danmark i 2015 / opholdstilladelse i 2015