Jeg føler mig 50% fremmed, fordi jeg stadig ikke rigtigt forstår det danske samfund. Men jeg håber, at jeg en dag kan føle mig 100% hjemme her. Jeg kom til Danmark illegalt.
Min far blev politisk forfulgt, og derfor arrangerede mine forældre et ægteskab for mig. Jeg var 14, og min mand var 19. De næste otte år levede jeg mit liv i hans hjem i Danmark. Jeg gik ikke i skole, lærte ikke dansk og havde ingen venner. De eneste mennesker, som jeg talte med, var min og hans familie. Efter at have fået afslag på asyl tre gange fik jeg i 2011 opholdstilladelse og blev sendt på sprogskole. For første gang siden jeg kom til Danmark, fik jeg mulighed for at være sammen med andre mennesker.
I 2009 blev min mand gift med sin anden kone, uden at jeg vidste det. Flerkoneri er meget normalt i visse egne af Irak. De siger, at det står i Koranen, men jeg forstår ikke, hvorfor mænd må have flere koner, mens straffen for en kvinde, der er sammen med en anden mand, er døden. Da jeg fandt ud af, at han var blevet gift igen, nægtede jeg at tale, spise og drikke og blev indlagt på hospitalet i 10 dage. Senere flyttede han mig ind i en lejlighed i Brønshøj, og jeg så ham ikke i fire måneder. Jeg tror, at han flyttede sammen med sin anden kone og deres tre børn. I den tid begyndte jeg at åbne op. Jeg fik min første veninde og følte endelig, at jeg kunne trække vejret igen. Men jeg blev nødt til at flytte tilbage til ham. Min opholdstilladelse er betinget af ham, og jeg er bange for at miste den. Jeg har dog meldt ham til politiet, og siden da har han og hans familie behandlet mig okay. Men det er svært at gå tilbage, når man har prøvet at være fri.
28 år / kvinde / i et forhold /fra Irak / kom til Danmark i 2003 / opholdstilladelse i 2011