Jeg har det godt i Danmark og føler mig ikke fremmed. Jeg savner mine søskende og den måde, vi plejer at være sammen på. Vi driller hinanden, laver sjov og er tætte. Efterhånden har jeg også fået gode venner i Danmark, som er her for mig, og det glæder mig, at de skal være en del af min søns liv.
Jeg er en bestemt kvinde, der ikke bryder sig om, at andre forsøger at bestemme over mig, og det er i virkeligheden grunden til, at jeg er i Danmark. Jeg boede sammen med min far og mine søskende i Somalia, gik i skole og spillede basket. Men i Somalia kan det give problemer at spille basket som kvinde. Nederdelene, som vi spiller i, dækker ikke anklerne, og det forarger nogle grupper i befolkningen, der opfatter det som haram, syndigt, at kvinder dyrker sport. Min far var bekymret for mig og bad mig stoppe, men jeg var ligeglad.
På mit ben har jeg et stort ar. Det fik jeg, fordi jeg blev ved med at spille basket. Jeg blev fanget af Al-Shabaab, der hældte kogende vand ud over mit ben som straf for, hvad de betragtede som min syndige opførsel. På hospitalet mente lægerne først, at benet skulle amputeres, men jeg var heldig. Min far sendte mig ud af landet, for det var for farligt at blive. Jeg tog til Etiopien, hvor min onkel bor, og han hjalp mig videre til Danmark. Her spiller jeg basket i Falkon. Man skal passe på sig selv, men man skal ikke passe så meget på, at man lader andre diktere, hvordan man skal leve sit liv.
26 år / kvinde / enlig / barn / går på sprogskole / Frederiksberg / fra Somalia / kom til Danmark i 2012 / opholdstilladelse 2013