Min barndom har været en masse skiftende scenerier – Irak, Tyrkiet, Danmark. Det har gjort mig fleksibel. Som vand, der kan flyde ind og ud alle steder. Det er nok derfor, jeg føler mig hjemme på teatret. Teatret er ikke bare en illusion og underholdning; det er et sted, hvor vi kan se hinanden i øjnene og opdage noget vigtigt om os selv.
Min drøm om at blive skuespiller vågnede, da min musiklærer i folkeskolen gav mig rollen som Elvis Presley i et teaterstykke. Han så noget i mig, jeg ikke selv havde opdaget. Jeg elskede det. Og jeg elsker stadig teatret, fordi det er et sted, hvor det er en styrke at være anderledes.
For to år siden var jeg i New York sammen med 70 instruktører fra hele verden. En instruktør fra Tyrkiet var blevet fængslet for at lave politisk teater, og en fra Kenya lavede dukketeater for at informere børn om hiv-medicin. Det gik op for mig, hvor privilegeret jeg er, at jeg i Danmark har en platform, hvor jeg kan udtrykke det, jeg vil.
Mit liv har været lidt som et Ludo-spil. Nogle har kastet terningerne, og jeg er blevet flyttet rundt som en brik. Men jeg føler mig heldig, at jeg har to kulturer at spejle mig i, den assyriske og den danske. Den assyriske kultur er præget af sammenhold, generøsitet og næstekærlighed og en stærk værnen om kulturarven og historien. Jeg drømmer om, at vi i Danmark også vil værne om det, der gør os unikke – tilliden til andre mennesker og åbenheden over for dem, der kommer hertil udefra.
Sargun Oshana / 34 år / mand / single / husinstruktør på Aarhus Teater / Aarhus fra Irak, assyrisk baggrund / kom til Danmark i 1992 / opholdstilladelse samme år.