Admir Muratovic

Til daglig føler jeg mig ikke fremmed længere. Men når man hører politikerne, bliver man sat i en kasse igen. Efter 26 år i Danmark. Det gør ondt. Jeg savner virkelig, at nogen med vores baggrund går ind i politik og synliggør den gode integration. Jeg er ret glad for livet og sætter pris på det, jeg har. Jeg kom til Danmark med 50 D-mark på lommen og en sportstaske. Nu har jeg et godt job, et kæmpe netværk, eget hus og lejlighed i Aarhus.

Jeg er fodboldtræner i Herning Fremad og deltager i klubbens integrationsarbejde for at nedbryde de barrierer, der måtte være. Jeg fortæller børn og forældre om klubben og om regler på og udenfor banen. I Bosnien fik spillerne på de hold, der svarer til foreningshold i Danmark, gratis træning, tøj og støvler stillet til rådighed og lommepenge, så de ikke behøvede et fritidsjob.

Det kan være svært at forstå, at i Danmark koster det penge at gå til fodbold. Man skal skiftes til at vaske tøj, selv købe støvler og man må ikke råbe ad dommerne og knægtene på sidelinjen. Nogle forældre kan ikke betale kontingent. De kan få støtte. Der er også forældre, der kan betale, men som ikke sætter pris på, hvor vigtigt det er for børnene. Også sprogligt.

Vi har forståelse for, at man ikke er så god til dansk. Men man skal ikke sidde i omklædningsrummet og tale sit eget sprog. Der kan opstå mange misforståelser. Hvad taler de om? Hvad griner de af? Vi siger: vil I godt tale dansk eller fortælle, hvad I snakker om?

Det er mega vigtigt for fællesskabet, men også for dem selv at de tør bruge det danske sprog. Jeg beundrer dansk foreningsliv. Dét er måden at være sammen på.

49 år / mand / souschef hos Lærdansk Midtvest / i et forhold / børn / Herning / fra Bosnien / til Danmark som flygtning i 1993 / opholdstilladelse i 1995