Når folk ser på mig, ser de måske en udlænding, men sådan ser jeg ikke mig selv. Størstedelen af mit liv har jeg været i Danmark, og jeg føler mig 100 procent dansk. For nylig var jeg for første gang tilbage i Irak på ferie, men efter få dage savnede jeg Danmark. Jeg savnede at komme hjem.
Det værste var, når vi ikke havde penge eller mad. Selvom jeg kun var 14 år, så var jeg jo, nu hvor min far havde været nødt til at flygte, manden i familien. Min mor, mine brødre og min søster var mit ansvar, følte jeg. Der gik cirka to år, før min far fik familiesammenføring. Da jeg så ham i lufthavnen, så han anderledes ud, end da han forlod os.
Det var den bedste dag i mit liv. Jeg sagde til min far, at nu var min mor og søskende igen hans ansvar, og så gik jeg ud fra lufthavnen og tog en dyb indånding. Jeg kan stadig, den dag i dag, genkalde, hvor ren luften var. Jeg var fri.
Jeg gik ned med min butik i Torvegade efter tre år, og det var min egen skyld. Jeg var ikke godt nok inde i alle reglerne, og det kostede mig dyrt. Det ærgrer mig stadig, for jeg var rigtig glad for min forretning.
Jeg har altid været meget social og glad for at dyrke sport. Men efter at jeg to gange har været ramt af kræft, er jeg blevet mere indadvendt. Jeg vil bare gerne være sammen med min kone og mine børn, men jeg får rigtig meget hjælp til at bekæmpe min angst. I det hele taget er jeg virkelig taknemmelig for den hjælp, som jeg har fået i Danmark. Havde jeg været syg i Irak, så havde jeg ikke levet i dag.
Alie Saed / 38 år / mand / gift / børn / autodidakt / Esbjerg / fra Irak / kom til Danmark via familiesammenføring i 1998 / opholdstilladelse samme år