Vi er kurdere, og det bliver vi ved med at være. Men nu er vi her, og så vil vi være så danske som muligt. Vi tænker allermest på børnenes fremtid. Min største bekymring er mit helbred og især mit syn. Jeg har diabetes 1, som er vanskeligt at regulere, og blandt mange følgesygdomme er dårligt syn. Sygdommene fylder så meget, at de næsten overskygger lettelsen over at være undsluppet krigen og taknemmeligheden over at have fået asyl i et land, hvor familien og især børnene kan leve i tryghed.

Vores hjemby, Afrin i det nordlige Syrien, blev bombet af både syrisk og tyrkisk militær. Flugten fra Afrin gik over grænsen til Tyrkiet. Ikke et rart sted for kurdere, men det var den eneste vej ud. Det lykkedes at komme med en båd til Grækenland, hvor vi fulgte strømmen af syriske flygtninge op gennem Europa. Vi rejste med bus og tog, men mest til fods. I de 14 dage på landevejene var jeg uden medicin, så ved ankomsten til Sandholm blev jeg straks indlagt på sygehuset.

Skagen er det perfekte sted for os. Byen er ikke så stor, børnene trives i skolen, og vi er kommet til at kende vores naboer. Vi drikker kaffe hos hinanden, selv om det er svært med sproget. Da vi forlod Syrien, skulle vi bare finde et land, hvor vi kunne leve trygt. Vi havde hørt meget godt om Danmark. Vi havde også hørt, at Danmark var et racistisk land, men det er kun regeringen. Folk i Danmark og ikke mindst her i Skagen har taget godt imod os. Drømmen for fremtiden er at få styr på helbredet og blive god til dansk – og på længere sigt at der bliver fred i Syrien, for vi savner hjemlandet.

31 år / mand / gift / børn / arbejdssøgende / Skagen / kurder fra Syrien / kom til Danmark i 2015 / opholdstilladelse samme år.