Hawa Anbure

I min kultur hjælper man de gamle, som min kusine i dag hjælper min mor i Mogadishu. Min drøm er at hjælpe ældre mennesker her i landet. Heldigvis har man i Danmark ingen alder. Jeg er 52, mit yngste barn er 10 år og godt på vej. Døren er åbnet. Nu vil jeg gå ud og gå videre i min drøm om at få en uddannelse.

Jennum Parken i Randers er min oase. Det er mine børns hjemstavn. Stedet de savner, når de er ude. Her har jeg i de seneste 24 år født og opfostret vores otte børn med et afbræk på tre år i Egypten. Jeg var træt og slidt af de mange fødsler og små børn, og med hjælp fra min mand og bror i Canada tog jeg børnene med til Egypten, hvor min mor og søster fra London hjalp mig med at komme ovenpå.

Ikke kun familien, men også en pædagog, som har passet mine børn, indgød mig mod. Hun åbnede mine øjne for, at jeg selv kunne tage hånd om og styre mit liv. Det har givet mig overskud til at hjælpe andre og være aktiv i lokale projekter såsom Bydelsmødre i vores kvarter.

Mange gode mennesker har hjulpet mig. Sygeplejersken, som fik mig indlagt og behandlet, da jeg syg, underernæret og gravid kom til Danmark. Det er jeg dybt taknemmelig for. Barnet, jeg ventede, min første søn, kom sund og rask til verden. I dag studerer han biologi på universitetet i Aarhus. Min ældste datter læser til sygeplejerske, og mit tredje barn studerer økonomi på CBS. De er alle godt på vej og kan bidrage til samfundet. Og jeg er på vej.

52 år / kvinde / gift / børn / går på VUC / Randers / fra Somalia / kom til Danmark i 1993/ opholdstilladelse i 1994