Luan Haskaj

Ni km på cykel kørte jeg 18 år gammel fra Ranum ind til Løgstør, hvor jeg mødtes med andre unge. Forinden havde jeg i Birkerød (Sandholmlejren), Kalundborg og Holbæk først lært at sige goddag på dansk og hurtigt derefter farvel. Heldigvis har jeg altid været god til at skabe relationer med nye mennesker.

Gæstfrihed og hjælpsomhed er grundlæggende for albanere. Værdier, der stikker dybt i den albanske kultur. De er kernen i Besa, vores code of honour, som vi i min familie er rundet af. Det er vigtigt for mig at bringe videre til mine døtre og efterleve i mit erhverv inden for socialpsykiatrien.

Danmark er det bedste land i verden. Her er man fri og beskyttet. Ud fra min vilje til at kæmpe og bevæge mig fremad har jeg skabt et godt liv. Ringen er ved at være sluttet. Jeg er blevet gift med kvinden, jeg elsker. Sammen har vi tre døtre. Og jeg har fået et job, hvor jeg har mulighed for at gøre en forskel for andre. Det er mit håb, at min indsats kan bidrage til, at det enkelte menneske med ondt i livet får mod på at leve frem for at overleve.

Duften af harpiks sender mig tilbage til min hjemby, Pejë, der er omkranset af skovklædte bjerge. Det var i disse bjerge, jeg tilbragte somrene med min farfar og farmor. I Fussingø uden for Randers genfinder jeg de ressourcer og noget af den ro, som kun denne type natur kan tilføre.

45 år / mand / gift / børn /socialpædagog, chok-traume- og psykoterapeut/ Gimming, Randers / fra Kosovo / kom til Danmark i 1991 / opholdstilladelse i 1992