Jeg kom til Danmark i 1998 med min mand og børn, og vi fik asyl efter et halvt år. Der var krig i Somalia, og jeg kom til et land med et sprog, jeg ikke forstod. Jeg savnede min familie og var ked af det. Jeg græd meget. Det var svært. Men da jeg så fik arbejde og kollegaer, kom glæden.

I dag føler jeg mig ikke fremmed. Jeg har dansk pas, og jeg har født børn i Danmark. Her er de vokset op, og her har jeg arbejdet i mange år. Jeg har født syv børn, de tre i Somalia og de fire i Danmark. Nu har jeg også fem børnebørn. Jeg er alene, for jeg blev skilt fra min mand.

Jeg sagde til mig selv: “Nu skal du tænke selv. Nu skal du klare dig selv. Du skal være stærk, for det er du nødt til at være. Og du skal arbejde og tjene penge. Du skal kæmpe for, at dine børn får et godt liv.”
Jeg stod op meget tidligt om morgenen og arbejdede fra klokken 5 til klokken 7.30, mens børnene sov. Så tog jeg hjem og fulgte børnene i skole. Efter at have sovet tre-fire timer, arbejdede jeg igen. Jeg gjorde rent i otte år og har også arbejdet i Burger King.

Det gør mig glad, at jeg klarede det, og det gør mig glad, at alle mine børn vil noget med deres liv. De tog alle gymnasiet, og de vil videre. De uddanner sig. Jeg har lært dem at klare sig selv. I dag arbejder jeg i en butik og hjælper andre som Bydelsmor. Jeg er glad for mit liv, men når jeg hører om bomber i Somalia, gør det ondt i hjertet. Jeg tænker på min familie.

49 år / kvinde / single / børn / arbejder i butik / Silkeborg / fra Somalia / kom til Danmark 1998 / opholdstilladelse samme år