Junu Thapa

Jeg føler mig som 50-50: Halvtreds procent dansk, for jeg skal blive her for altid, jeg følger godt med i det danske samfund, og jeg er godt i gang. Men jeg er også fremmed.

Jeg er forældreløs. Min mor forlod min far og mig, da jeg var halvandet år, og da jeg var ni år, mistede jeg min far. Da min farmor fik at vide, at min far var død, døde hun selv, samme dag. Jeg har prøvet at opsøge min mor, men noget af hendes familie har nu fortalt mig, at hun døde i 2015.

Nu har jeg selv fået familie, og det gør mig glad og lykkelig. Men nogle gange kan jeg også godt mærke, at jeg mangler noget at give videre til mine børn, fordi jeg næsten ikke selv har haft forældre. Jeg kan godt mærke, at der er noget, som jeg ikke selv har fået. Hvis børnene har gjort noget, der gør mig sur og irriteret, ved jeg ikke altid, hvordan jeg skal håndtere det.

Jeg har altid drømt om at blive sygeplejerske, men jeg var helt ung, da jeg fik min ældste datter, så jeg har ikke haft mulighed for at tage en uddannelse. Den mulighed fik jeg, da jeg kom til Danmark. At blive sygeplejerske kræver en studentereksamen, så jeg skulle finde en kortere vej til en uddannelse. Når jeg bliver lidt bedre til sproget, kan det godt være, at jeg vil læse videre til sygeplejerske. Jeg drømmer om at gøre min uddannelse færdig og få et godt arbejde. Fordi jeg har været statsløs næsten hele mit liv, er det at få et statsborgerskab også en stor drøm for mig.

32 år / kvinde / gift / to børn / sosuhjælper, kommende sosuassistent / Svaneke / fra Bhutan / kom til Danmark i 2011 / fik opholdstilladelse samme år