Khudur Farhan

Lige meget hvor jeg bor i verden, føler jeg mig som menneske og som en del af alverdens mennesker. Jeg føler mig som en del af det land, hvor jeg bor. Derfor føler jeg mig nu som en del af Danmark.

Jeg er den sidste asylansøger, der er tilbage på Bornholm. Da jeg boede på asylcentret, fik jeg job formidlet gennem Udlændingestyrelsen og Røde Kors. Derfor fik jeg også lov til at få min egen adresse. Normalt kan asylansøgere hverken få job eller bolig.

Jeg har et beskæftigelseskort, der giver mig lovligt ophold i et år. Hver sjette måned skal jeg skrive under på, at jeg stadig er i arbejde. Jeg får at vide af advokaten, at Danmark ikke kan sende mig tilbage, fordi mit liv vil være i fare i Irak. Jeg sad fængslet i Irak på grund af en sunni-shia konflikt.

Mit arbejde betyder alt for mig, og jeg er dybt, dybt taknemmelig over for min arbejdsgiver. Han gav mig et job, selvom jeg er asylansøger. Jeg ved ikke, hvor jeg er om fem år. Jeg kan ikke engang se mig selv om fem minutter, for mit liv er fyldt med uvished. Men som et ønske, og en drøm, ser jeg mig selv om fem år i det her hus og med det samme arbejde. Jeg ser ikke mig selv her om fem år. Men jeg ønsker det.

Det sværeste i mit liv er, at jeg ikke har et CPR-nummer. Uden et CPR-nummer er jeg ikke sikker på at kunne blive her. Mit store ønske, og min drøm, er at få et CPR-nummer. Bortset fra det er der ikke noget, der er svært. Her er ikke krig, og jeg føler mig lige så meget værd som kongen selv.

50 år / mand / fraskilt / børn / arbejder på Bornholms Valsemølle / Aakirkeby / fra Irak / kom til Danmark i 2015 / fik afslag på opholdstilladelse i 2016 og 2018 / fik beskæftigelseskort med ret til et års ophold i 2019