Rawan Abdullah

Jeg føler mig ikke dansk, men jeg føler mig heller ikke som en fremmed i Danmark. Jeg kom hertil som voksen, så jeg tror heller ikke, at følelsen af at være dansk kommer til at vokse for mig. Men jeg føler mig som en del af samfundet og landet.

Jeg har giftet mig med en dansker, så jeg har også en dansk familie, som jeg holder jul sammen med. Derfor har jeg også et forhold til danske værdier og danske højtider. Da jeg kom hertil, var jeg meget konservativ og lukket, men mødet med andre asylansøgere fik mig til at tænke mindre på, hvor mennesker kommer fra, og hvordan de ser ud – og mere på hvordan de er.

Jeg boede i Saudi-Arabien fra jeg var 19, til var jeg 24. Det var den værste tid i mit liv. Jeg skulle have mit ansigt tildækket, og jeg kunne ikke gå ud alene. Da jeg kom tilbage til Syrien, kunne jeg ikke forstå, hvordan jeg havde holdt de fem år ud. Selvom sproget ikke var en barriere, havde jeg ikke nogen venner. Jeg var mere fremmed i Saudi-Arabien, end jeg er her.

Jeg savner min familie, og jeg savner den fælles kultur: At alle mødes på gaden og siger “God eid”, når ramadanen er slut. Men vi er nogle arabiske familier i Nexø, så vi har et lille samfund her. Det har vi også for vores børns skyld, for de skal også have lov til at opleve kulturen.

Fremtiden er noget, der svæver i luften. Jeg kan ikke se mig selv i morgen. Det er noget, der er kommet i Danmark. Før havde jeg drømme om, hvad jeg gerne ville om fem år. Men man kan ikke tænke fem år frem, når alt er blevet slået i stykker, og man skal starte helt forfra.

37 år / kvinde / gift / børn / starter på læreruddannelsen / Rønne / fra Syrien / kom til Danmark i 2014 / fik opholdstilladelse samme år