Banaz Heme Jezza

Hvis du kan sproget og gør en indsats, kan du føle dig tilpas. Da mine børn var små, kom jeg i en mødregruppe i en kristen kirke, så de og jeg kunne blive bekendt med den del af den danske kultur. Jeg har forsøgt at motivere dem til at gå til sport og til at blive del af så mange fællesskaber og netværk som muligt, så de ikke skulle føle sig fremmede i Danmark.

Mit liv og min skæbne er vævet sammen med det kurdiske folks kamp for et selvstændigt Kurdistan. Mine forældre var partisaner, og selvom det fyldte min barndom med frygt og savn, når de var borte, gav deres kamp mening til mit liv. Min far skrev sange og beskrev de menneskelige omkostninger ved at være partisan, samtidig med at han satte ord på vigtigheden af at blive ved med at kæmpe. Jeg var stolt over at være datter af et menneske, der utrætteligt satte sig selv og sit eget liv til side i kampen for fremtiden. Det gjorde mig stærk, og jeg troede, at jeg kunne modstå alt, men da jeg for nogle år siden mistede ham, mistede jeg mit liv. Jeg følte mig som et barn, der er blevet forladt.

Jeg havde levet gennem min far, de ting han gjorde og den kamp, han kæmpede, og pludselig virkede min tilværelse meningsløs og banal. Det har taget mig lang tid at finde tilbage til livet. Jeg kan ikke være min far, for han var så stærk, men jeg kan være en lille del af ham. Med mit studie forsøger jeg at skabe ny mening i livet. Måske kan jeg fortsætte hans kamp på min egen måde ved at tage tilbage til Kurdistan og undervise i pædagogik.

44 år / kvinde / i et forhold / børn / pædagogstuderende / Herlev / fra Irak / kurdisk baggrund / kom til Danmark i 1990 / opholdstilladelse i 1991