Guy Leonce

Jeg føler mig ikke fremmed. I aviserne kan man læse jokes om Nørrebro som ”2200, det sorte hul”, men for mig er det et rart sted, hvor danskere og udlændinge mødes, og der opstår noget nyt i sproget: syntaksfejl, fremmede ord og engelske udtryk, som alle forstår.

I 1938 gav belgierne identitetskort til den rwandiske befolkning. Identitetskortene inddelte befolkningen efter etnisk tilhørsforhold og har efterfølgende spillet en stor rolle i magtspillet mellem de to store etniske grupper, hutuer og tutsier. Borgerkrigen startede i 1994. Min mor havde mistet sin far tilbage i 1972 i Burundi til en gruppe ekstremistiske tutsier, og da borgerkrigen brød ud i Rwanda, mistede hun sin tutsi-mor og sine søskende, og vi flygtede. Jeg var 10 år og kunne ikke forstå, hvad krigen drejede sig om. Hvilken betydning havde det, om man var hutu eller tutsi. Var alle mennesker ikke ens?

Jeg vidste ikke, at der fandtes ekstremister, uvidende folk og racister fra begge sider. Det ved jeg nu, men jeg insisterer stadig på, at vi mennesker først og fremmest er mennesker, og jeg vil hverken definere mig selv eller andre ud fra en bestemt etnicitet. Jeg tror, at oplysning, viden og uddannelse er nødvendig, hvis man vil forhindre, at noget lignende sker igen. Folkemord er ikke en del af rwandisk kultur, men det skete på grund af de sociale og politiske omstændigheder i landet. Der har ikke været forsoning i Rwanda sådan som i f.eks. Sydafrika, og derfor interesserer det mig ikke at komme tilbage.

32 år / mand / enlig / tolk / Dragør / fra Rwanda / kom til Danmark i 1996 / opholdstilladelse i 1997