Thị Minh Châu Nguyễn

Jeg føler mig hjemme her. Det meste af min familie er her, og jeg har en stor omgangskreds gennem den katolske kirke, det vietnamesiske samfund og mit arbejde. Jeg mangler intet, og føler mig i dag mere hjemme her end i Vietnam.

Jeg har aldrig grædt over de ting jeg har oplevet. Jeg var soldat i Vietnam og har set mange ting, jeg gerne ville være foruden. Mit liv her i Danmark har heller ikke altid været lige nemt, især kartoffelkuren ramte mig og min mand hårdt som restauratører, og vi havde dårligt nok råd til at leve. Jeg har aldrig grædt over min situation. Men da jeg læste på Hf, skulle vi lave en opgave om HC Andersen. Jeg skulle læse ‘Den lille pige med svovlstikkerne’. Hendes smerte ramte mig, og pludselig begyndte jeg at græde. Det var som om jeg blev kastet tilbage til en anden tid. Til dengang jeg var en lille pige, som gik i skole i Laos, der hørte jeg nemlig den samme smukke historie. Jeg får stadig tårer i øjnene når jeg tænker på hende, og jeg ved egentlig ikke hvorfor, den rammer mig bare. For 2 år siden gik jeg på pension, men jeg kunne altså ikke finde ud af at sidde derhjemme. Derfor arbejder jeg nu deltid i hjemmeplejen, og jeg elsker at kunne give de ældre den omsorg, de har brug for. Min egen far er sidst i 90’erne og bor hjemme hos min søster. Det er et kæmpe ansvar at påtage sig, når man også har et job og en familie at tage sig af. Derfor synes jeg, at det danske plejehjemssystem er en rigtig god løsning. Det giver børnene en frihed og en tryghed, som min søster mangler i sin hverdag.

66 år / kvinde / i et forhold / børn / uddannet ingeniør / sosuhjælper / København V / fra Vietnam / kom til Danmark i 1980 / opholdstilladelse samme år