Azra Hasanbegovic

Da vi flyttede til Vejle, boede vi de første 16 år side om side med mine forældre. De boede i Skolegade nummer 2, og vi boede i nummer 4. I Bosnien er der tradition for stor omsorg for familien på tværs af generationer. Så længe jeg lever, vil mine børn altid være mine børn, og mine forældre vil altid være mine forældre.

Mine forældres største frygt var at havne på plejehjem. To gange var jeg med dem på et dansk plejehjem, hvor de besøgte en bosnisk bekendt, hvis kone var død, og som ikke længere havde nogen til at tage sig af ham. Begge gange græd min mor som pisket. I slutningen af 2017 flyttede mine forældre tilbage til Bosnien til den samme by, som min lillebror bor i. De er gamle nu, og vil gerne begraves i Bosnien, og de ved godt, at det ikke er omkostningsfrit, hvis de dør i Danmark. Var de blevet boende, var de flyttet ind i underetagen herhjemme hos os, hvor der både er et lille køkken og toilet. Når de ikke ønskede det, ville jeg aldrig lade mine forældre flytte på plejehjem - men jeg er også fra en anden generation. Selv er jeg ikke bange for at bo på et plejehjem. Jeg skal bare have billeder på væggen af min familie, og de børnebørn, jeg forhåbentlig har til den tid.

Min mand og jeg arbejder stadigvæk, og vi har betalt vores skat, så vi har fortjent, at vi kan komme på plejehjem, hvis der bliver behov for det. Hvis vores børn besøger os, er det fint. Men det eneste jeg forventer er, at de tænker på os, og sender os masser af kærlighed - og det må gerne være online.
60 år / kvinde / gift / børn / har sit eget konsulentfirma og sidder i byrådet / Vejle / fra Bosnien / kom til Danmark i 1992 / fik asyl i 1995