top of page

DANSK MELLEMTRIN 

Hasko Hasko _MG_2235.jpg

FORLØB 

Der udbydes to typer af workshopforløb for dansk på mellemtrinnet: refleksive forløb og portrætworkshop. Gældende for alle workshopforløb er, at vi kommer ud på jeres skole med en 100% FREMMED? mini-udstilling. Der skal afsættes 30 min. til opsætning. 

Indhold Refleksiv workshop

De refleksive forløb kan vare halvanden, 2 eller 3 timer. Vi starter forløbet med at præsentere udstillingsværket 100% FREMMED? og tager fortællingen tilbage til 1948 hvor menneskerettighederne og dermed religions- og ytringsfriheden blev vedtaget i FN. Herefter fortæller deltagerne fra udstillingen deres personlige historier; om at komme fra et land til et andet og om hvordan de forskellige kulturmøder har præget deres udvikling og identitet. Eleverne inviteres til at stille spørgsmål og gå i dialog. Forløbet afsluttes med workshopøvelser, hvor eleverne går i dybden med de valgte temaer og deltager mere aktivt i dialogen. Derfor anbefales forløb på over 1,5 time. 

Du vælger 1 tema ud af 5 forskellige temaer (se nedenfor), som grundlag for workshopøvelserne og de samtaler du kan have med dine elever både før, under og efter workshoppen. Det samme gælder læringsmålene, hvor du vælger et til tre færdigheds- og vidensmål. Et færdighedsmål svarer til 1,5 times workshop, 2 timer til 2 mål og 3 timer til 3 mål. 

Watercolor%2520Brush%252015_edited_edite
Abstract Colors 8

Indhold Portrætworkshop

I workshoppen skaber eleverne deres egne portrætter i tråd med udstillingen 100% FREMMED? I mindre grupper tager eleverne portrætter af hinanden, som viser hvem de er, samt deres egne og fælles traditioner, ritualer og værdier.

 

Eleverne arbejder sammen i grupper, om at fotografere 1) deres interesser og  2) de traditioner, som de har i deres familier. De bruger skolens område som kulisse. Hvert scenarie udforskes ved at afprøve forskellige personrelationer, rekvisitter, baggrunde og perspektiver. Alle elever i gruppen agerer i scenerne og samarbejder om at udføre ideerne. I processen lærer de mere om hinandens baggrunde og arbejder med deres identitet og tilhørsforhold i klassen. De arbejder med komposition, lys, skala, objekter, statister, farver mm. som vigtige dele af historiefortællingen. Eleverne skriver desuden små selvbiografier til billederne ud fra interview og skriveguides.

Watercolor%2520Brush%252015_edited_edite

”Kære 100% Fremmed? 100 tak for i dag. Arrangementet har været ALT! Inspirerende, tankevækkende, konkret, abstrakt, livsgivende og sørgeligt. En personlig beretning fra Manila fik vi også med i posen og hold da op hvor giver det meget at få ”praksis”/hverdagen med i stedet for bare teorien. Vi kan anbefale dette forløb både til billedkunst, sam-fundsfag og dansk. Endnu engang tak for oplevelsen. Mange (efter)tanker fra..”

– Betina og Maria, Jyllingeskole 

bottom of page