top of page
4_edited.jpg

1. modul, 90 min. 

  • Lektie: Litteratur med udsyn 1, s. 12-18m

  • Fortæl eleverne, at I som opfølgning på besøget fra 100 % FREMMED skal arbejde med temaet migration og giv en kort introduktion til forløbet.

 

  • Repetition fra besøg og lektie: Eleverne udfylder opgavearket om migration, immigration og emigration (definitioner samt over- og underbegreber) og evaluerer med sidemanden.

Opgaveark: Migrationsbegreber

 

  • Fælles gennemgang af globalisering, push- og pull-faktorer og Zygmunt Baumanns begreber turist og vagabond. 

 

  • Gruppearbejde med portræt og tekst af Manila Ghafuri ud fra begreberne push- og pull-faktorer samt turist og vagabond. Relater begreberne til portrættet af Manila og hendes historie.

Portræt fra 100% FREMMED?: Manila Ghafuri

 

  • Elev spørgsmål:

    • Portrættet er fotograferet i Tivoli, selvom det umiddelbart er svært at se. Hvorfor tror I, at fotografen Maja Nydal og Manila har valgt netop dette sted i Tivoli, disse rekvisitter og iscenesat portrættet på netop denne måde?

    • Kan I bruge begreberne til at belyse det?

    • Hvordan belyser begreberne og Manilas historie hinanden? Hvordan fungerer begreberne for jer?

Elev spørgsmål: Gennemgang af begreber

 

  • Fælles opsamling. Hvordan oplever I, at begreberne fungerer i forhold til skoleformidlerens portræt og historie? Hvordan fungerer de i forhold til Manilas portræt og historie?

Migrationslitteratur

med Naiha Khiljee

Tid: 2 moduler à 90 min.

Fag: DANSK: Litteratur – Lyrik – litteraturhistorie – metode analyse og fortolkning – multimodalt

Faglige mål: 

  • Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund

  • Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

  • Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden

  • Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

  • Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Primærtekst:

Naiha Khiljees digt ”Oprør er også for pæne piger” fra digtsamlingen Kære Søster, Lindhardt og Ringhof 2020 

Digtoplæsning på Youtube:  

https://www.youtube.com/watch?v=yvPWz0D0Xic

Grundbog: Litteratur med udsyn. Bind 1. Globale perspektiver i danskundervisningen. Af Thor Gustafsson, Rasmus Urup Kjeldsen & Anders Hedegaard Kristiansen. Dansklærerforeningens Forlag 2016, s. 11-25.

PowerPoint: Slides til brug i undervisningen

Opgaveark: Migrationsbegreber

Begrebskort: Migrationslitteratur

Portræt fra 100% FREMMED?: Manila Ghafuri

Lærervejledning

til Naiha Khiljee

Download lærervejledning i PDF

2. modul, 90 min. 

 

  • Lektie: Litteratur med udsyn 1, s. 18m-24m (migrationslitteratur, fokus på sted og bevægelse) + Naiha Khiljee: ”Oprør er også for pæne piger” (2020).

Primærtekst:

Naiha Khiljees digt ”Oprør er også for pæne piger”

 

  • Lærerintroduktion migrationslitteratur med sted og bevægelse som kendetegn.

 

  • Pararbejde: Udfyld begrebskort på migrationslitteratur på baggrund af læreroplægget og lærebogen. Sammenlign jeres begrebskort med naboparrets.

Begrebskort: Migrationslitteratur

 

  • Se sammen Youtube-videoen, hvor Naiha Khiljee fremfører ”Oprør er også for pæne piger”

Digtoplæsning på Youtube:  

https://www.youtube.com/watch?v=yvPWz0D0Xic

 

  • Elev spørgsmål - Bed eleverne tage noter imens og tænke over følgende: 

    • Hvordan er rytmen i digtet, og hvilken effekt har den? Giv et eksempel.

    • Hvordan bruger digteren sin stemme, sit ansigt og sin krop under fremførelsen? Giv et eksempel.

    • Hvilke sproglige virkemidler fremtræder umiddelbart mest markant i digtet? Giv et eksempel.

Elev spørgsmål: spørgsmål til sproglige virkemidler

 

  • Fælles opsamling på fremførelsen og notater på klassen:

    • Minder fremførelsen jer om noget, I kender i forvejen? ​

    • Hvad tror I umiddelbart, Naiha Khiljee vil med digtet?

    • Hvad betyder det for jeres opfattelse af digtet at se det fremført af digteren selv?

 

  • Gruppearbejde: Læs digtet ”Oprør er også for pæne piger” igennem. Se Naiha Khiljees fremførelse igen, hvis I har brug for det.

 

  • Elev spørgsmål

    • Farvelæg digtets vers, så de vers der handler om digtets jeg og du (søster) har to forskellige farver. Diskuter, hvilken rolle begreberne ”sted” og ”bevægelse” spiller for digtets jeg og du. Sæt konkrete ord og citater på både sted og bevægelse.

    • Hvilken relation har jeget til duet? Inddrag jeres opgaveark om migration og over- og underbegreber og begreberne turist og vagabond i jeres beskrivelse af relationen mellem karaktererne i digtet. Find teksteksempler. Overvej hvilken indflydelse det har på jeres læsning af digtet, at I ved, at forfatteren har indvandrerbaggrund.

    • Find jeres begrebskort om migrationslitteratur frem og overvej sammen: Kan digtet karakteriseres som et eksempel på migrationslitteratur?

Elev spørgsmål: Digtanalyse og yderligere begrebsafklaring

 

  • Fælles opsamling på gruppearbejdet:

    • Synes I, at det er et godt digt? Har migrationslitteratur været en frugtbar vinkel på digtet? Hvilke andre metoder/temaer kunne I forestille jer at læse digtet ud fra?​ 

    • Supplerer eller nuancerer begrebet migrationslitteratur og Naiha Khiljees digt jeres besøg fra 100% FREMMED?

bottom of page